Altrejser
info@altrejser.dk +45 33 12 20 30

Visum til Sydkorea

Visumfri rejse til Sydkorea for danskere og andre EU statsborgere

Danskere og øvrige EU-borgere kan rejse ind i Sydkorea uden visum for ophold på op til 90 dage med henblik på turisme, forretningsmøder eller familiebesøg.

Opdatering om K-ETA (Korea Electronic Travel Authorization):

De fleste EU-borgere er midlertidigt fritaget for at skulle ansøge om Korea Electronic Travel Authorization (K-ETA) frem til 31. december 2025. Kravene kan dog variere lidt fra land til land – tjek venligst den officielle K-ETA-hjemmeside inden afrejse.

Ved ophold over 90 dage eller hvis formålet er teknisk arbejde, ansættelse eller længerevarende studier, skal der ansøges om det relevante visum før rejsen.

Visum til Sydkorea

Hvis du er statsborger i et land med visumpligt til Sydkorea, – eller hvis din rejse kræver visum (f.eks. teknisk arbejde, ansættelse, studie eller familiesammenføring) – står Alt Rejser klar til at hjælpe dig sikkert gennem hele ansøgningsprocessen.

Forretningsvisum for kortvarige besøg (C-3-4)

For at starte visumansøgningen til forretningsvisum til Sydkorea skal vi indsamle følgende dokumenter:

  • Udfyldt visumansøgning
  • Kopi af pas (passet skal være gyldigt mindst 6 mdr udover rejsen til Sydkorea)
  • Kopi af dansk opholdstilladelse (for ikke EU-borgere)
  • Kopi af det gule sundhedskort
  • Ét foto (pasfotostørrelse, i farver, taget på hvid baggrund). Du kan evt. få det taget med din telefon mod hvid væg. Vi redigerer og udskriver fotoet, så det svarer til konsulatets krav (150 DKK). Læs mere om krav til visum foto.
  • Bankkontoudtog (skal indeholde den aktuelle saldo (DKK), kontohaverens oplysninger og være udstedt inden for 2 uger fra ansøgningsdatoen)

+ Dokumenter fra inviterende virksomhed i Sydkorea og ens arbejdsgiver i Danmark:

  • Virksomhedsregistreringsbevis (사업자등록증명) fra den koreanske virksomhed eller arrangør (skal være udstedt inden for 3 måneder før ansøgningsdatoen)
  • Invitationsbrev fra den koreanske virksomhed (helst på koreansk). Det skal indeholde: rejseperioden, Formålet med og nødvendigheden af møderne, detaljeret dagsprogram, oplysning om, hvem der dækker udgifterne
  • Garantibrev fra din danske arbejdsgiver
  • Kopi af reservation af returbillet
  • Hotelreservation eller et ekstra brev med planer om indkvartering


Du bedes herefter sende følgende dokumenter til os i fysisk form med rekommanderet post/ kurer:

  • Dit fysiske pas
  • Udfyldt og underskrevet visumansøgning
  • Udfyldt og underskrevet fuldmagt
  • Evt. 1 stykke pasfoto

Adresse: Alt Rejser (Lyngbyvej 20, 3.sal, 2100 København Ø)

Bemærk: Udstedelse af visum tager ca. 3 uger (minimum 15 working days), hvor du vil skulle undvære dit pas.

Teknisk visum - udstationering under servicekontrakt (C-4-5)

For at starte visumansøgningen om teknisk visum til Sydkorea skal vi indsamle følgende dokumenter:

  • Udfyldt visumansøgning
  • Kopi af pas (passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten)
  • Kopi af det gule sundhedskort
  • Kopi af opholdstilladelse i Danmark (for ikke EU-borgere)
  • Ét foto (pasfotostørrelse, i farver, taget på hvid baggrund). Du kan evt. få det taget med din telefon mod hvid væg. Vi redigerer og udskriver fotoet, så det svarer til konsulatets krav (150 DKK). Læs mere om krav til visum foto.
  • Kontoudtog (skal indeholde den aktuelle saldo (DKK), kontohaverens oplysninger og være udstedt inden for 2 uger fra ansøgningsdatoen)

+ Dokumenter fra inviterende virksomhed i Sydkorea og ens arbejdsgiver i Danmark:

  • En invitation fra kunden i Sydkorea. Invitationen skal indeholde følgende: datoerne for besøget, formålet med rejsen, varigheden samt en begrundelse for, hvorfor din fysiske tilstedeværelse er nødvendig.
  • Certificate of Business Registration (사업자등록증명) for virksomheden i Korea (må ikke være ældre end 3 måneder)
  • Garantibrevet fra din arbejdsgiver i Danmark (brevet skal bekræfte din ansættelse, rejseperiode og formål, samt at virksomheden dækker udgifterne og sender dig til Korea i forbindelse med en servicekontrakt)
  • Kopi af servicekontrakt underskrevet/stemplet af alle parter – alternativt en indkøbsordre, hvoraf det fremgår, at der leveres mandskab til idriftsættelse eller tilsynsarbejde
  • Fly eller rejseplan
  • Hotelreservation eller alternativt et brev med oplysninger om indkvartering


Du bedes herefter sende følgende dokumenter til os i fysisk form med rekommanderet post/ kurer:

  • Dit fysiske pas
  • Udfyldt og underskrevet visumansøgning
  • Udfyldt og underskrevet fuldmagt
  • Evt. 1 stykke pasfoto

Adresse: Alt Rejser (Lyngbyvej 20, 3.sal, 2100 København Ø)

Bemærk: Udstedelse af visum tager ca. 3 uger (minimum 15 arbejdsdage), og du skal undvære dit pas i denne periode.

Studievisum (D-2)

For at starte visumansøgningen til studievisum til Sydkorea skal vi indsamle følgende dokumenter

  • Udfyldt visumansøgning
  • Kopi af pas (pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter den planlagte rejse til Sydkorea)
  • Kopi af det gule sundhedskort
  • Kopi af dansk opholdstilladelse (for ikke EU-borgere)
  • Ét foto (pasfotostørrelse, i farver, taget på hvid baggrund). Du kan evt. få det taget med din telefon mod hvid væg. Vi redigerer og udskriver fotoet, så det svarer til konsulatets krav (150 DKK). Læs mere om krav til visum foto.
  • Bankkontoudtog (skal indeholde den aktuelle saldo (DKK), kontohaverens oplysninger og være udstedt inden for 2 uger fra ansøgningsdatoen) – bankkontoudtog er dog ikke nødvendigt hvis vært-universitet er IEQAS (International Education Quality Assurance System(IEQAS) https://www.studyinkorea.go.kr/en/study/certified_intro.do#

+ Dokumenter fra uddannelsesinstitution i Sydkorea:

  • Optagelsesbrev fra vært-universitet (optagelsesbrev) – kopi er nok, men det er vigtigt, at du også sætter din underskrift på Certificate of Admission.
  • Certificate of Business Registration (bevis for business-registrereing af værtsinstitution) – må ikke være mere end 3 måneder gammelt på ansøgnings dato


Du bedes herefter sende følgende dokumenter til os i fysisk form med rekommanderet post/ kurer:

  • Dit fysiske pas
  • Udfyldt og underskrevet visumansøgning
  • Udfyldt og underskrevet fuldmagt
  • Evt. 1 stykke pasfoto

Adresse: Alt Rejser (Lyngbyvej 20, 3.sal, 2100 København Ø)

Bemærk: Udstedelse af visum tager ca. 3 uger (minimum 15 working days), hvor du vil skulle undvære dit pas.

Andre type visum

For andre typer visum er du meget velkommen til at sende os en forespørgsel – så vender vi hurtigt tilbage med relevant information og vejledning.